PEDEL

Vi søger en ny pedel til Nordsøen Fri Fagskole med en håndværksfaglig baggrund, gerne med pædagogisk indsigt og forståelse med tiltrædelse pr.1.11 eller snarest muligt derefter.

Fagskolen

Nordsøen Fri Fagskole ligger i den tidligere højskole og motels bygninger på Niels Juelsvej i Hirtshals. Bygningerne danner gode rammer for vores elevers hverdag. Vores undervisningslokaler består af faglokaler i et nyrenoveret, tidligere værksted på vestkajen samt undervisningslokaler, spisesal, værelser, aktivitets- og festlokaler på skolens matrikel bag Nordsøen Oceanarium.

Nordsøen Fri Fagskole er en dannelsesinstitution med en maritim profil, hvor der tilbydes unge mennesker en unik mulighed for personlig og praktisk læring gennem vores tre linjefag:  Havnens Håndværk & Fiskeri, Gastro & Event samt Outdoor Turisme. Idégrundlaget er, at alle skal have mulighed for at nå en positiv og meningsfuld destination i livet og at vejen dertil ikke nødvendigvis er ens for alle. Vores elever bor på skolen.

Yderligere oplysninger om fagskolen finder du på www.nordsoenff.dk

Medarbejder- og opgaveprofil

Din baggrund

  • Håndværksfaglig baggrund, gerne med pædagogiske indsigt og forståelse.
  • Er fleksibel både omkring opgaveløsninger, i forhold til arbejdstid og som menneske
  • Trives i et miljø med unge mennesker
  • Er en teamplayer
  • Har B-kørekort

 

Dine opgaver

  • Vedligeholdelse af bygninger, værelser og inventar
  • Vedligeholdelse af udendørsområdet
  • Deltage i morgenvækningen af de unge mennesker sammen med vores husmor.
  • Deltagelse i skolens øvrig drift

Der er tale om en 25 timers stilling evt. med mulighed for at forøge den ugentlige arbejdstid på sigt.

Mødetidspunkt er som udgangspunkt fra kl. 7.00 til kl.12.00.

Aflønning sker efter kvalifikationer. Der er tilknyttet pensionsordning til stillingen på 17,3%.

Ansøgningen sendes til:

Jens Bang Diekmann-Madsen – administrativ/teknisk leder

E-mail: jensdm@nordsoenff.dk

Mobil: 28 91 12 75

 

Ansøgningsfrist: Så hurtig som muligt, da vi løbende taler med relevante emner