Underviser

Drømmer du om at gøre en reel forskel for unge, der har brug for noget andet end den traditionelle skoleform? Har du lyst til at indgå i et praksisnært, kreativt og meningsfuldt læringsmiljø – og samtidig få lov at bringe dine egne ideer og kompetencer i spil? Så er det måske dig, vi leder efter!

Velkommen til en anderledes skoleform

På Nordsøen Fri Fagskole bevæger vi os væk fra den klassiske skoleform. Her er læring tæt på virkeligheden, og hænderne er lige så vigtige som hovedet. Vores elever er unge mellem 16 og 25 år, som ikke har fundet sig til rette i det traditionelle skolesystem – men som trives i fællesskaber, elsker praktiske opgaver og vokser, når de mærker tillid, ansvar og succes.

Vi arbejder med læring gennem virkelighedsnære aktiviteter, stærke relationer og håndgribelige resultater – i køkkenet, i værkstedet, i naturen, i cafeen og hvor end det giver mening for eleverne.

 

Om stillingen – mere end undervisning

Du bliver en del af et energisk og ambitiøst team, der brænder for at skabe rammerne for unges udvikling. Din rolle er at motivere og engagere eleverne gennem praksisnær undervisning og relationsbåret pædagogik.

 

Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Undervisning i Erhvervsklassen, hvor vi arbejder med praktiske, sociale og erhvervsrettede kompetencer, og hvor fag som dansk og matematik tilpasses den enkelte elevs niveau og virkelighed.
  • Mulighed for undervisning i vores brede vifte af valgfag
  • Deltagelse i hverdagen på skolen, inkl. eftermiddagsvagter, weekendture, projektuger og events.
  • Bidrag til outdoor-aktiviteter eller andre faglige områder afhængigt af dine interesser og kompetencer.

 

Men vigtigst af alt:
Du skal have lyst til at bidrage til et miljø, hvor vi hele tiden udvikler os og skaber noget sammen. Vi har et stærkt udgangspunkt – men er åbne for nye ideer og faglige retninger. Måske kommer du med en faglighed, vi slet ikke har tænkt på endnu – og det kan være præcis dét, der løfter os videre.

 

 

 

 

Hvem er du?

Vi leder ikke efter én bestemt profil – men du kunne f.eks. være:

  • En lærer, pædagog, håndværker eller noget helt fjerde, som har lyst til at undervise og arbejde med unge i et praksisnært miljø
  • Erfaren eller nysgerrig på cafédrift, mad, baristakultur, outdoor, design, iværksætteri eller noget andet, der kunne inspirere vores elever
  • En person med lyst til at indgå i et tæt kollegialt fællesskab, som rummer både struktur, spontanitet og masser af fællesskab

Det vigtigste er, at du kan skabe relationer, har lyst til at være en del af noget større – og brænder for at gøre en forskel.

Vi tilbyder:

  • En skole i udvikling med høj energi og stor frihed
  • Et levende kostskolemiljø med fællesskab og faglighed i centrum
  • En hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • En engageret kollegagruppe, hvor der er plads til initiativ og nytænkning
  • Mulighed for at sætte dit præg på undervisningen og skolens retning
  • Løn og vilkår efter gældende overenskomst 

Vi glæder os til at høre fra dig – og endnu mere til at få dig med på holdet!

Har du brug for at høre mere om stillingen, vores elever eller hverdagen på skolen, så tøv ikke med at kontakte os.

 

Kontakt forstander Søren Hall på telefon 27 57 07 54 eller mail sorenh@nordsoenff.dk.

Ansøgningsfrist: 18. maj 2025. Samtaler forventes i uge 22

Ansættelse pr. 1. august 2025

Send din ansøgning og CV til: sorenh@nordsoenff.dk

 

Skriv i emnefeltet:  Underviser til Erhvervsklasse 

 

Stillingen er en fuldtidsstilling:   

Eftermiddagsvagter ca. 1 hver 14. dag 

Weekendvagter (fredag, lørdag og søndage ) ca. 5 om året.   

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.